mandag, december 29, 2008
Gæs
Indsendt af
Henrik
kl.
11:32
0
kommentarer
Etiketter: gæs; Nationalpark Thy;
mandag, december 15, 2008
Appelsinmarmelade
Her skulle have stået en kommentar om arkitekturen i Thisted Midtby. Men i stedet for at skrive, gav jeg mig til at lave appelsinmarmelade. Opskriften er en kombination af flere, som jeg har fundet på nettet.
1,1 kg citrusfrugter, flest appelsiner, enkelte citroner.
1 kg syltesukker - det der nymodens med pektin i.
1 dl vand.
Appelsinerne skrælles med en kartoffelskræller, og de tynde skræller lægges til side. De hvide hinder skæres af og kasseres. Der skal være ca. 1 kg appelsin tibage. Appelsinerne skæres i både og lægges i blenderen. De tynde skræller skæres i strimler og koges i vandet i ca. 10 min.
I mens de koger blendes appelsinerne grundigt. Appelsin-pulpen kommes i gryden og koges sagte med skrællerne i godt og vel ½ time. Husk at røre. Derefter kommes syltesukkeret i og marmeladen koger videre i 15 min. Marmeladen hældes på rengjorte og skoldede glas.
Denne opskrift giver en knap så bitter marmelade.
Hvis du har lyst til at læse om Thisteds bygninger, så se i dagbladet, hvor Arkitekt Robert Mogensen og dagbladets fotograf Klaus Madsen har fundet nogle interessante, men ikke nødvendigvis smukke bygninger.
Indsendt af
Henrik
kl.
19:23
2
kommentarer
Etiketter: appelsinmarmelade, arkitektur, Thisted
onsdag, november 26, 2008
J P Jacobsen center
Indsendt af
Henrik
kl.
15:54
4
kommentarer
Etiketter: biblioteker, I P JAcobsen Center, Storcentre
torsdag, november 06, 2008
Om fordomme
... Drikker og har let til kniven Prøv at søge på den vending i Google (klik på udsagnet), så får man en hel række resultater, som alle kæder udsagnet sammen med finnerne.
Nu er spørgsmålet så, hvor stammer sætningen fra? Vi ved jo alle, at man ikke må sige sådan i dag, man må ikke engang tænke sådan, og derfor er det jo dobbelt sjovt at sige eller skrive det alligevel. Men vendingen er så prægnant, at der må være tale om et citat. Men hvorfra? Tanken går umiddelbart til Salmonsen, men her kan man blot finde denne svada:
"....Folkekarakteren udmærker sig ved Udholdenhed, indtil Stædighed, Langsomhed og Styrke i Følelserne. Finnen er sen til Vrede, men hans Vrede er farlig og giver sig kun alt for ofte Udslag i Voldshandlinger. En sjælelig Modsætning gør sig gældende mellem de to vigtigste finske Stammer, Tavasterne og Karelerne; ..."
Som jo nok siger mere om Salmonsen end om finnnerne. Svaret må indtil videre stå hen i det uvisse.
Indsendt af
Henrik
kl.
17:17
1 kommentarer
Etiketter: finland, fordomme, stående vendinger
søndag, november 02, 2008
Aros, november 2008
Indsendt af
Henrik
kl.
20:22
0
kommentarer
Etiketter: Aros, Erik a. Frandsen, Papfar, Søren Behncke
søndag, oktober 19, 2008
Fugle
Der er mange måder at dyrke ornitologi på. Man kan rejse land og rige rundt for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, eller man kan vente og se, hvad der kommer forbi. Vi har megen glæde af at fodre fuglene i haven. Småfuglene er vilde med solsikkefrø, solsorte og drosler spiser de æbler, vi ikke har lagt væk. Senere på vinteren spiser de også dem, vi har lagt væk, hvis de får chancen. De frækkeste vil gå langt for at skaffe sig den chance, de hopper gerne helt ind under halvtaget og op i de kasser, som vi opbevarer æblerne i.
Lørdag, mens vi sad og drak kaffe lød der et stort bump på vinduet, og da vi så op, fløj en solsort hastigt væk. Den var blevet skræmt af den tyrkerdue som var fløjet mod vores rude, for defter fortumlet at flyve videre. Det sker en gang imellem, for det meste overlever fuglen med en forskrækkelse.
Dagens quiz. Hvem skrev en novelle, hvor aftensmaden bliver reddet ved at en fugl flyver mod døren, for at blive spist af den sultne famile?
Indsendt af
Henrik
kl.
15:27
2
kommentarer
Etiketter: fugle; solsorte; tyrkerduer; aftryk
tirsdag, oktober 14, 2008
Månen
Månen fylder enormt meget i vores mytologi og i alle mytologier, og der er skrevet et utal af sange om månen. Ja, selv dyrelivet som vi kender det er vist opstået med hjælp fra tidevandet og dermed fra månen.
Min hustru gjorde mig opmærksom på, at det er fuldmåne i nat, hvilket kan forklare mine søvnproblemer, hvis det da ikke var kaffen.
Men månen stod op lige ud for vort stuevindue, og gjorde den vedhæftede film mulig. Månen står op og solen går ned, mens vi hører lidt af The Drifters udgave af "Blue Moon".
Det med månen har nu ikke været det samme siden Neil Armstrong satte sine store fødder på den og sendte sin ikke helt stuerene hilsen til sin gamle nabo, Mr. Gorsky.
Indsendt af
Henrik
kl.
20:14
0
kommentarer
Etiketter: Månen, time-lapse movies, Vandrehistorier
torsdag, oktober 02, 2008
Investering
Indsendt af
Henrik
kl.
21:10
0
kommentarer
Etiketter: Investeringer; Ulandshjælp; Mikrolån
mandag, september 22, 2008
Dagens ret
Ingredienser
2 kyllingefileter
2 skiver spegeskinke - parmaskinke eller lign
3 skalotteløg
1 lille rød peber
1 citron
2 tsk blomsterhonning
½ dl fond
evt 2 salvieblade
olivenolie
Hermed introducerer vi madopskrifter på denne blog. Dagens opskrift er kylling med spegeskinke:
Gør kyllingefileterne klare. De papirstynde skinkeskiver hæftes på kyllingen med to tandstikkere (uden smag!). evt kan man lægge et blad salvie under hver skinkeskive, så nærmer vi os saltimbocca. Løgene og peberen hakkes fint. Løgene svitses i oliveolie til de er klare, men ikke brune. Den røde peber tilsættes og svitses med. Tilsæt saften af en citron, ½dl fond og 2 tsk honning. Rør til honningen er opløst.Smør et ovnfast fad, hæld saucen i bunden af fadet og læg kyllingestykkerne ovenpå. Steg i varmluftovn 45. min v. 150 grader. Salvien kan udelades eller erstattes af andre krydderurter. Serveres med dagens tilbehør.
Indsendt af
Henrik
kl.
17:21
0
kommentarer
Etiketter: kylling, kyllingefilet, Madopskrifter, opskrifter
mandag, september 15, 2008
En cactus springer ud
Kaktusser har det med at springe ud om natten. Denne på filmen gør i hvert fald. Jeg havde sat kameraet til, for at lave en fin lille time-lapse film af en udspringende blomst. Men jeg skal raffinere teknikke noget mere, i hvert fald sker der ikke så meget på de to timer jeg har til rådighed for mine eksperimenter. At der dog sker noget kan man se her, hvor vi ser de første og de sidste minutter af processen. Blomsten sprang ud natten mellem lørdag og søndag, og i dag mandag er den allerede faldet.
Når overskriften er stavet med c i kaktus, er det for at gøre reklame for Thisteds store digter, I P Jacobsen. Han skrev en digtcyklus med denne titel. Den kan læses på nettet, ophavsretten er for længst udløbet. Se for eksempel "Arkiv for dansk litteratur", http://www.adl.dk/. Det er et rigtigt godt sted, seriøst og veldokumenteret som man kan forvente, når det Kongelige bibliotek er involveret.
Hvis vi fortsætter reklamen lidt så er http://www.kalliope.org/ også et godt sted til danske digte, igen selvfølgelig med udløbet ophavsret. Endelig skal http://runeberg.org/, som samler nordisk litteratur med frivellig hjælp, nævnes.
Indsendt af
Henrik
kl.
19:30
0
kommentarer
Etiketter: litteratur på nettet; Kaktusser; time-lapse movies
lørdag, september 06, 2008
Den kunstneriske proces
Mange spekulerer sikker på, hvordan et maleri bliver til, hvordan materialer købt i Søstrene Greene bliver til stor kunst. Denne time-lapse movie giver et sjældent indblik i den kunsteriske proces. Et lille 30x40 cm billede bliver til for øjnene af dig. Du kan se det færdige billede også. Det forestiller Kobbermølle(Kupfermühle) ved Flensborg i optrækkende uvejr.
Indsendt af
Henrik
kl.
15:49
0
kommentarer
Etiketter: Maleri; kunstnerisk proces
fredag, august 22, 2008
Kassation fra biblioteker
Indsendt af
Henrik
kl.
12:04
1 kommentarer
Etiketter: Biblioteker; Kassation;
mandag, august 18, 2008
Månen over Skagen
Vi har netop været i Skagen på weekend. Her var vi, for 2. gang i år inde for at se Skagens Musems jubilæumsudstilling. Den består af deres egne værker, ophængt i en såkaldt salon-ophængning, hvilket vil sige, at en hel masse billeder er hængt op på væggene, så tæt på hinanden som det er praktisk muligt. I Skagen var billederne ydermere ophængt kronologisk, så vi fik mulighed for at følge kunstnernes udvikling gennem den ganske lange periode, som udstillingen dækker. Jeg har kun set denne ophængning en gang før, nemlig på Statens Museum for Kunst, men jeg må sige, at jeg finder det interessant at gøre det på den måde en gang i mellem. Man får simpelthen mulighed for også at se kunstnernes næstbedste billeder, og måske værdsætter man mesterværkerne bedre på den baggrund. Endelig må man konstatere, at museer godt nok er til for publikums skyld, men det er dog en fordel, når der ikke er alt for fyldt. Første gang vi var der i år, missede jeg simpelthen en del billeder, som var skjult bag museumsgæsterne. Bemærk i øvrigt det store Willumsen-billede "Badende børn på Skagen strand" som er hentet hjem fra Willumsen-museet. Se mere om udstillingen i Kristeligt Dagblad
Vi fik også mulighed for at se en delvis måneformørkelse over havnen, på billedet man ser hvordan månens segl vender forkert.
Endelig en anbefaling. Badepension Marienlund er simpelt bare så hyggeligt, man føler sig hensat til tidligere tiders pensionsliv. Der er ikke så mange værelser, fred og ro, muselmalet porcelæn og spadsereafstand til centrum.
PS. Det hedder vist stadig "i Skagen" selv om man stadig hører københavnere sig "på Skagen"
Indsendt af
Henrik
kl.
12:38
0
kommentarer
Etiketter: Skagens Museum; Måneformørkelse; Badepension Marienlund
mandag, august 04, 2008
Skyer
Jeg har fået et ny lommekamera, et Canon Ixus. Det kan en hel masse trods størrelsen, først og fremmest kan det være i en lomme. Det kan også lave time-lapse film, (tidskomprimering?), så herover ses de drivende skyer, som de så ud søndag eftermiddag. Forløbet på godt en time er kogt ned til et par minutter. Det med at se blomster springe ud må vente, der er kun et par timer til rådighed. Af hensyn til båndbredde mv. er filmens kvalitet voldsomt forringet.
Indsendt af
Henrik
kl.
14:11
1 kommentarer
Etiketter: time lapse movies; skyer; cumulus;
lørdag, juli 19, 2008
Came so far for beauty..
Indsendt af
Henrik
kl.
12:17
0
kommentarer
mandag, juli 07, 2008
Leonard Cohen
Jeg var til friluftskoncert med Leonard Cohen søndag d. 6 juli i Århus. Anmeldelsen i 'Stiften' finder jeg fuldt dækkende, det var en fantastisk koncert. En spinkel, tydeligt ældet mand fyldte rummet ( ja det var udendørs, men hvad siger man ellers?) og havde publikums opmærksomhed i de 3 timer det varede. Han gav mange af sine mest elskede sange, med 'Hallelujah' som et højdepunkt.
Men det jeg ville føje til de mange gode anmeldelser var en kommentar til lyden. For en gangs skyld var den upåklagelig. Lydtrykket ved miksertårnet, hvor jeg stod, var ikke højere end nødvendigt og Cohens stemme var mikset tilpas langt frem i lydbilledet, til at man forstod hvert ord af teksten. Og publikum var der for at høre musik, tydeligvis. Alt i alt en god oplevelse.
Det står i skærende kontrast til min oplevelse på årets Thy Rock. Der var vi gået hen for at høre Runrig. Jeg havde forventet en gang god stadion-rock, men det lykkedes et fordrukket, larmende publikum at ødelægge oplevelsen for mig. Trods et masssivt lydtryk, som mine ører knap nok er kommet sig af, var det umuligt at lade sig opsluge af musikken. Fylderister tumlede rundt og råbte og skreg. Det har været sagt før og lad mig gentage: Thy Rock handler ikke om musik, det er en udvidet byfest. Man går derhen for få nogle bajere i venners lag, og musikken er en biomstændighed.
Indsendt af
Henrik
kl.
11:45
0
kommentarer
Etiketter: Leonard Cohen, lyd til koncerter, Runrig, Thy rock
torsdag, juni 26, 2008
Luftarkæologi
Indsendt af
Henrik
kl.
19:44
0
kommentarer
Etiketter: luftarkæologi
lørdag, juni 21, 2008
Blå roser
Jeg har netop været ude for at tage nogen billeder af de mange blomster i haven. Endnu en gang har jeg konstateret, at den fløjsrøde "Ingrid Bergman" er meget svær at gengive via det digitalkamera jeg har. Linket viser, at jeg ikke er ene om problemet. Så istedet for at rette lidt på den i billed-programmet, så er den endt med at være blå. Omvendt af den gamle slager.
Nu findes der jo ikke blå roser i virkeligheden, så billedet her viser, at man skal være varsom med at tro på, hvad man ser på fotos nu om dage
Indsendt af
Henrik
kl.
14:50
0
kommentarer
Etiketter: Blue roses, Blå roser
søndag, juni 15, 2008
Om at rette smed for bager
Indsendt af
Henrik
kl.
10:32
0
kommentarer
Etiketter: Skovbrand
fredag, maj 23, 2008
Investering og kunst
Kristian von Hornsleth er atter fremme i medierne med et nyt kunstprojekt, denne gang om investering i krigsmateriel. Det slog mig, da jeg hørte om det, at emnet har været oppe at vende for nylig. En hurtig søgning på google på "sin stocks" f.eks. afslører i hvert fald, at diskussionen om etik og investering ikke er ny. Der findes endog en investeringsforening (vicefund.com) med det hovedformål at investere i "syndig" virksomhed. Vel at mærke uden distance eller kunstnerisk vinkel, men udelukkende ud fra økonomiske overvejelser, altså fordi det er en god forretning. Herhjemme er diskussionen kendt fra debatten om lægernes investering i tobaksfirmaer og pensionskassernes investering i Burma. Jeg kender folk, som har bevaret idealerne fra dengang man kunne blive bibliotekar hvis man kendte til indholdet af "Grundrisse" og første bind af "Das Kapital". De tager afstand fra investering i produktionsvirksomhed i det hele taget, ud fra overvejelser om at "så er man en slags kapitalist".
Sagen viser v. H's evne som kunstner, nemlig evnen til at fange noget som er oppe i tiden, vende vrangen ud på debatten og præsentere det som kunst. Nutidens kunstner lever først og fremmest af sine gode ideer, nok så meget som af sin kunnen inden for et særligt område. Kr. v. H. er i stand til at præsentere en debat, der er så gammel som pengeøkonomien, som ny og som noget han har opfundet. Det, at det er lykkedes for ham at få projektet søsat med så megen opmærksomhed, gør at man må anderkende ham som en stor samtidskunstner, hvis storhed først og fremmest ligger i evnen til at føre ideer til torvs, nok så meget som i selve de genstande, der er værket. Paradoksalt nok vil de genstande, som er værkets fysiske udtryk (bl.a. bemalede investeringsbeviser), formodentlig vise sig at være en rigtig god investering.
Indsendt af
Henrik
kl.
19:52
0
kommentarer
Etiketter: Kristian von Hornsleth; etiske investeringer; samtidskunst
søndag, april 27, 2008
Jørgen Haugen Sørensen: Vidnerne - de andre
Indsendt af
Henrik
kl.
16:50
0
kommentarer
Etiketter: Jørgen Haugen Sørensen, Kunstforeningen Det Ny Kastet, Skulptur
fredag, april 25, 2008
Humor i Kunsten
Kunst er tit noget meget alvorligt og selvhøjtideligt, men af og til er der plads til humor og selvironi. Dette "Afrikanske Rensdyr" fangende vi på Aros på udstillingen "Fun Fun Fun". En lille udstilling af en privatsamlers samling af nutidskunst. Udstillingen slutter snart, se den inden den er forbi.
Indsendt af
Henrik
kl.
10:30
1 kommentarer
mandag, april 14, 2008
Papirklip
På Skovgård Museet i Viborg kan man for tiden se en spændende lille udstilling med papirkunst. Ikke værker på papir, med med papir som medium, altså (bl.a.) papirklip. Der er for eksempel Peter Callesens fine, sirlige udklippede og foldede figurer. Som vor barndoms ridderborge har han klippet og limet figurer med uhyre tålmodighed. På billedet ses en detalje af "Three angels trying to escape their drawing". Englene er i gang med at flytte sig fra to til tre dimensioner. Det er lykkedes for den første, de to andre følger efter, må man tro. Papirets lethed og det at det oprindelige papirark indgår i værket, føjer nærmest liv til hans værker, især er englene overbevisende. Den engel, som er undsluppet de to dimensioner, flyver med den ene hånd strakt frem, i en position, som giver mindelser om Superman. Mistanken vækkes ved denne ironisering til at kunsterens primære ærinde er at demonstrere sin virtouose beherskelse af materialet. Men kun mistanken, værket rækker ud over den dygtige håndtering af kniv og papir. Papirets skrøbelighed gør ikke Callesens værker flygtige, på den måde snyder de, man oplever dem som faste og bestandige, selv om de næppe er det. Marianne Grønnows Nightfall er nok udstillingens hovedværk. Ti forskellige sorte rosetter fremstillet massevis og ophængt, så de dominener det rum de hænger i. De passer netop til titlen, den sorte nat falder på, men inden den er her, kan man glædes over, hvordan lys og skygge spiller, og hele tiden ændres, i takt med papiret bevægelser.
Indsendt af
Henrik
kl.
17:35
0
kommentarer
mandag, marts 17, 2008
Marna Rix
Lige nu er der mulighed for at se en række store, flotte, halv- abstrakte landskabsbilleder af Marna Rix på Heltborg museum. De er i hendes kendte stil, med anelser og antydninger og lag af farver som skifter udseende med lyset. Billederne er malet til denne ophængning og de gør sig godt på stedet. Ros til Sydthy kunstforening for denne udstilling
Indsendt af
Henrik
kl.
16:44
0
kommentarer
Etiketter: Heltborg Museum, Marna Rix, Sydthy kunstforening
fredag, marts 07, 2008
Krokus
Indsendt af
Henrik
kl.
08:26
0
kommentarer
fredag, februar 15, 2008
Cronhammar med videre
De sidste par dage har budt på vidt forskellige kunstoplevelser. Torsdag var vi i Ålborg på Nordjyllands Kunstmuseum, hvor vi så Ingvar Cronhammars "Ballroom". Som så mange af hans installationer er den stor og imponerende. Den står bare midt i rummet, som det eneste, og ser ud som om mørke kræfter har anbragt den der, med hensigter som man roligt kan være bekymret for. Materialerne er mahogni, gummi sort glas og fine plexiglas-strenge som indmad. Der kan ikke holdes noget fornuftigt bal derinde. Nå, Cronhammar kan man læse om så mange steder.
Den lokale avis gjorde os opmærksom på et noget mindre værk, denne mand af papmache og kaninskind opstillet i skovbrynet. Den er også pludselig dukket op, helt bogstaveligt, der er ingen der har lagt navn til den. Den står i skovbrynet ved Egebaksandevej.
Lidt længere henne, i Fadddersbøl stod bl.a. disse tre store masker, også uden forklaring i øvrigt. De står ved en landejendom og kigger tomt på landevejen, men kunstneren havde ikke sat noge form for skilt op, hverken ved værkerne eller ved ejendommen. Tre værker i tre vægtklasser, som kun har det tilfælles, at de efterlader en med ubesvarede spørgsmål.
Indsendt af
Henrik
kl.
23:00
0
kommentarer
Etiketter: ingvar cronhammar; anonym kunst; masker; installationskunst
tirsdag, februar 12, 2008
Den banale hverdag
Hvor banalt kan et problem blive, før man lissom mister retten til at beskrive det, uden at fremstå som krakilsk og smålig?
Meta-problemet er sjovere end selve problemet. Overvejelserne udspringer af mit just overståede besøg i vort lokale Superbest. Butikken har den ene fordel, at den ligger lige i nærheden. Bortset fra det er det gået slemt tilbage for nærbutikken her på det sidste. For et års tid siden kom er nye ejere, som straks udvidede butiksarealet. Før ejerskiftet var det ganske rigtigt en lidt klemt butik med alting stablet op hist og her, men jeg tænkte aldrig nærmere over det, jeg handlede der bare. Nu er der tale om en væsentlig større butik, som jeg altid går lidt ærgelig fra. Hver eneste gang jeg er der, er der varer, som ikke er prismærket, hvor jeg enten må spørge efter prisen eller lade dem ligge. Og ofte mangler helt banale varer. I torsdags var jeg nede at handle, og måtte undvære min sædvanlige kaffe, Merrild Noir, som efter min mening er et godt kompromis mellem pris og kvalitet. Tilbage var deciderede special-produkter og væmmelig discount-kaffe. Nå det er hvad der kan ske, vi klarede os gennem weekenden og nød den håndplukkede øko-kaffe fra Kilimanjaros skråninger.
Tænk sig: I dag var der stadig ingen Merrild Noir og hvad værre er, heller ingen Thy Pilsner i hele kasser. Enhver kan nu se, at vi bevæger os fra let irritation til mindre katastrofer.
Jeg kunne selvfølgelig stemme med fødderne og køre tværs gennem byen til en mere proffessionelt drevet butik, men hvis alle gør det, mister vi jo vores nærbutik. Jeg kunne også klage til personalet eller ledelsen, men helt ærligt, vi kender godt de typer, der altid brokker sig over deres nærbutik.
I stedet må vi glæde os at det, som faktisk fungerer, selv om det er slemt at skulle klare sig med De forenede bryggeriers triste undskyldning for en øl.
Indsendt af
Henrik
kl.
08:57
0
kommentarer
Etiketter: banaliteter, brok, dagligliv, dagligvarebutikker
søndag, januar 27, 2008
Art Herning 2008
Vi er netop kommet hjem fra Art Herning 2008. Jeg skal ikke skrive så meget om arrangementet ud over at der er et generelt kvalitetspræg, selvfølgelig med kunst som det er praktisk muligt at sælge til private. I øvrigt også en provokatør som Jens Galschiøt. Mange genrer og mange prisklasser var repræsenteret. Mest interessant fandt jeg Lise Malinovsky og Frodo Mikkelsen. Ja, de er langt fra hinanden, men alligevel. LM kan noget med farver og FM kan noget med fortællende billeder.
Jeg var som altid ved at gå bag over over priserne på Cobra- malerier. Galleri Lien var repræsenteret med en fin stand med både Jorn og Carl Henning Pedersen. Jeg skal vare mig for en diskussion at deres kvaliteter og betydning, men der var priser på 1.4 mill og 1.2 mill gode danske kroner. Det gælder dem som så mange andre - tænk hvis man havde købt i tide.
Videoen viser en lille ting jeg faldt for. En bordtennisbold, som bliver blæst rundt og rundt i manegen, indtil nogen slukker for strømmen. Jeg fik ikke fat i kunstnerens navn.
Indsendt af
Henrik
kl.
20:40
0
kommentarer
Etiketter: Art Herning, kunst, malerier
lørdag, januar 05, 2008
Biblioteker, skønlitteratur og fremtiden
Her kan man nu se den seneste udvikling i debatten. De skønlitterære forfattere er som så ofte før på kant med biblioteksvæsenet. Diskussionen stammer som minimum tilbage til Thit Jensen, og spørgmålet er, om bibliotekerne gavner eller skader danske skønlitterære forfattere. Vi har tidligere haft debatten om "den smalle bog" sidst i 80'erne og først i 90'erne. Dengang blev sagen undersøgt ganske grundigt, og konklusionen var, lidt hårdt trukket op, at hovedbibliotekerne faktisk har eksemplarer af endog meget smalle bøger på hylden. Sagt direkte: du kan gå ind på et dansk hovdbibliotek og tage de ønskede smalle titler ned af hylden. Ganske vist har tiderne ændret sig, bibliotekerne fokuserer mere på læseværdige titler, men samtidig er der sket en reduktion i antallet af hovedbiblioteker, så konklusionen gælder stadig: Dansk litteratur kan hentes ned fra hylden på dit hovebibliotek.
Det gælder også de forfattere, som har litterær kvalitet uden at de af den grund er storsælgere.Folkebibliotekerne er nemlig en sag mellem befolkningen og kommunerne, vi skal formidle litteratur, vi skal ikke være økonomisk fundament for de skønlitterære forlag. Og mange af vore lånere er vilde med at blive præsenteret for litteratur, som de ikke vidste noget om i forvejen, men som man kan falde over på biblioteket. Så på den måde får publikum stadig adgang til smal litteratur, også efter de nødvendige ændringer i indretningen af dette eller hint bibliotek.
Den nævnte artikel ridser en anden og alvorligere kulturkamp op. Ellen Trane Nørby citeres for: bibliotekerne..."skal ikke udvikle sig til web-cafeer, som konkurrerer med det kommercielle marked." Her er der for alvor problemer for en fremtidig biblioteksudvikling. Bibliotekerne er realiseringen af en fri og lige adgang til viden og information, og hvis vi ikke må bruge de kanaler og de medier, som hører tiden til, er bibliotekernes rolle for alvor truet. Vi må holde fast i, at bibliotekerne har en central rolle i dansk demokrati, en rolle som ikke bør hindres af et overdrevet hensyn til det for Venstre så hellige "frie marked"
Avisartikel i Politiken web 5.1.08
Japsen, Anne Lise: Biblioteket og den gode bog, 1992
Secher, Claus: Bibliotekernes og lånernes skønlitterære bogvalg , 2000
Indsendt af
Henrik
kl.
12:33
0
kommentarer
Etiketter: biblioteker, netcafeer, skønlitteratur, smalle bøger, vidensformidling
fredag, januar 04, 2008
Det døende bibliotek
Denne, for en bibliotekar dramatiske overskrift, kunne man se i dagens Jyllandspost - web-kultursektionen. Se her. Problemet er, at der jo er en hel del rigtigt i det der står, det skulle også bare mangle, når biblioteksstyrelsen står bag.
Værre bliver det af, at de digitale medier, som nogen ser som en slags redning i løbet af få år vil forsvinde til fordel for kraftige online forbindelser med mulighed for at downloade indholdet, når man skal bruge det.
Hvis vi tager det med bøgerne først, så varer det nogle år, inden folk mister glæden ved en bog af papir, som man kan tage med alle steder, bladre i osv. Biblioteksbøger har endvidere et par fordele. For det første kan man komme af med dem igen og låne nye, for det andet kan man låne alle mulige bøger, også gamle bøger, som for længst ikke lagerføres i boghandelen. Faktisk kan man låne det meste af, hvad der nogen sinde er blevet udgivet. Man skal ikke fortvivle, bare fordi ens lokale bibliotek har flyttet de ældste og grimmeste bøger ud i en lade ved Thisted, man kan finde dem igen, hjemme fra stuen via bibliotek.dk
Tilbage er så blot at finde ud af, hvad vi skal bruge alle de flotte huse og de biblioteksansatte til. I bibliotekskredse snakker man af og til om det tredie rum. Prøv selv at se i Google. For sprogligt interesserede, prøv forskellige stavemåder. Jeg ser frem til nogle konkrete bud på et bibiotek med få bøger, ingen cd'er og dvd'er, men med masser af rum, og ansatte som gør... ja hvad? F.eks. vejleder netbrugere?
Indsendt af
Henrik
kl.
16:44
0
kommentarer
Etiketter: døende bibliotek, tredie rum