fredag, august 22, 2008

Kassation fra biblioteker






Det har været svært at undgå at opdage, at visse dele af de danske folkebiblioteker har været i skudlinjen, fordi de har forsøgt at skaffe plads ved at kassere i deres samlinger. Som bibliotekar har jeg oplevet detbatten som grænsende til det absurde. Det har alle dage været en kernekompetence for en folkebibliotekar at indkøbe nye bøger og skaffe sig af med de gamle, ikke længere aktuelle bøger. Det handler 'blot' om at vide, hvilke bøger der skal kasseres hvornår, så det ikke går som derhjemme, at man står og mangler noget, dagen efter at man har smidt det ud.
Lidt anderledes forholder det sig, når det er hele samlinger, der kasseres på en gang. Her i weekenden d. 23.08.08 sælger Thisted Bibliotek det meste af sin magasinsamling, egenhændigt pakket i kasser af bl.a. undertegnede. Det er selvfølgelig med stærkt blandede følelser, at en stor og tidligere velplejet samling ryger ud på en gang. Men sådan som forholdene er, er det en rigtig beslutning (især hvis de også blev slettet i katalogen!), magasinet står 'ude i byen', materialerne er sjældent eller aldrig i brug og kan skaffes hurtigere fra vort centralbibliotek end vi selv kan hente dem. Men det er lidt ligesom når en dyrlæge er nødt til at slå en fin væddeløbshest ned på grund af et brækket ben - trist men nødvendigt-.
Her er masser af i sin tid rigtig god smag, bøger indbundet i rigtigt læder, med guldtryk på ryggen og exlibris på omslaget. Ingen tvivl om at der er mulighed for at gøre et kup, til 10. - kr stykket og 3 for 20.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

For det første - ja, debatten har jo været grænsende til det latterlige til tider. På den anden side gør det vel en opmærksom på ens faglighed :)

Nå, det, jeg ville sige, var vel blot, at du har større rygrad end jeg - har selv været i gang med at kassere i magasinet, og rent objektivt ved jeg godt, at jeg kunne smide cirka 7 gange så meget ud... men det gør simpelthen for ondt :). Vi ved jo også godt, at dagen efter kommer der en opvakt låner og spørger efter lige præcis den bog, som man lige med god samvittighed har kasseret.