torsdag, februar 16, 2012

Holstebro i fokus



Den unge kvinde på maleriet har tydeligvis et problem, som ikke uden videre lader sig løse. Hun er malet af Maria Torpe, og billedet kan i øjeblikket ses på Holstebro Kunstmuseum som en del af udstillingen "Ude af fokus".  Udstillingen er en samling mere eller mindre figurative billeder (man kan se, at de forestiller noget).
Den overordnede ide er at undersøge hvordan maleriets rolle er i vor tid, præget af en accellererende distribution af billeder, der ikke levner til til fordybelse eller eftertanke. Citeret efter den tilhørende brochure.
Er begrundelsen en smule søgt, så er billederne til gengæld spændende. Her er f.eks. adskillige værker af en af mine favoritter pt, Allan Otte, som stadig maler grumme billeder fra det danske landskab, med en udsøgt teknik.
Fælles for de fleste af billederne er, de ikke alene er figurative, men at de også er præget af den digitale billedbehandlings muligheder, selv om de alle er ret traditionelt udført, med olie eller acryl på lærred eller plade. Og i modsætning til påstanden om vor tid generelt er de udtryk for kunstnernes fordybelse og eftertanke, hver på sin måde.
Der  er mange spændende billeder at se, og man kan læse mere på museets hjemmeside. Tager man afsted i god tid kan man nå Skive Kunstmuseum også, her er en særudstilling med Ivan Andersen, som i øvrigt også er repræsenteret i Holstebro. Begge dele er værd at tage afsted efter.

søndag, februar 12, 2012

Selvportræt med kage


Hvem er den unge mand, og hvad laver han med den kage?
Historien er kort, at han skulle sende et billede, som han havde taget med sin iPhone. Imidlertid syntes han at iPhonen så åndssvag ud på billedet, så han photoshoppede den væk til fordel for en kage.
Så langt så godt, en lille smule excentrisk måske, men heller ikke mere. Det virkeligt mærkelige kommer, når det viser sig, at han har lavet en hel bevægelse ud af fænomenet, med egen hjemmeside og det hele. På adressen http://selfpoptart.com/ kan du uploade dit iPhone-selvportræt og blive en del af bevægelsen.
Vi har amerikanernes go-get-it mentalitet for fuld udfoldelse. Alt hvad du behøver, for at få dine 15 minutters berømmelse er en ide og en pc med netadgang. Bare gå igang, så kan vi tage stilling til, om ideen er god bagefter.
Jeg fandt siden i det udmærkede online tidsskrift American Photo. Du kan læse artiklen her

onsdag, februar 01, 2012

Art Herning 2012


Søndag var vi til kunstmesse i Messecenter Herning, Art Herning. Her var mange spændende billeder, messen havde oprustet, hidkaldt flere københavnske gallerister, som ellers har svært ved at finde til Jylland.  I det hele taget var der mange spændende ting.
Som altid når man kigger på kunst var der også ting, som kalder på undren og hos visse utvivlsomt også en let hovedrysten.
Ovenstående værk er, som man måske kan se, to poser vanillesukker med håndskrift på. De er smukt indrammede og sælges til den nette sum af kr. 25.000. -  Sagen er, at der er tale om et værk af Joseph Beuys. Hvem han er, kan man læse om, hvis man følger linket.
Det som køberen får, hvis han køber værket og hænger det op, er først og fremmest en markering af, at han er velbevandret i det 20. årh.'s kunsthistorie, og en markering af at pengene er rigelige. Skulle en beskuer driste sig til at spørge om hvad det er, vil vedkommende afsløre sig som ignorant og ejeren vil få en kærkommen lejlighed til at holde foredrag om tysk kunst i det 20.århundrede, om værk som provokation, om fluxus osv.
Der er visse typer af kunst, som ikke giver sig udtryk i noget, som private samlere nemt kan hænge op på væggen, Happenings, events, installationer osv.  I stedet kan man så købe noget som dette, som ikke i sig selv er noget, men som fortæller en historie om hvem ejeren er. Ligesom når Olafur Eliasson sælger nogle ret banale landskabsfotos fra Island, fordi det nu engang er svært at installere et tågekammer i dagligstuen.




Vi tager lige en til. Dette er et udsnit af flere billeder af Marco Evaristti. Noderne er Richard Wagners "Rienzi", skrevet med kunstnerens blod.
Igen, ikke noget man blot kan se på, man skal have hele historien før man kan forholde sig til det. Hvem kan i øvrigt lige huske, hvad "Rienzi" gik ud på?
Vi stopper opstødene her, og glæder os til næste Art Herning.