søndag, september 16, 2007

Skive har fået nyt bibliotek












Tillykke til Skive by og til Skive Bibliotek med de nye lokaler. Det må siges at være et heldigt gennemført projekt. Alene det at kunne bygge nyt og tilstrækkeligt stort i midtbyen er et kunststykke, og jeg skal ikke skjule min lette misundelse. Min hjemby Thisted har netop skrinlagt planerne om et kulturhus på havnen.
Nem adgang for borgere og brugere er vigtigt, også i denne sammenhæng, og der er gåafstand til hvad man måtte have af ærinder i Skive i øvrigt.
Lokalerne er smukke, med en central skakt som giver ovenlys, så længe det er daglys. Jeg har ikke været der efter mørkets frembrud, men jeg vil uden tvivl savne lys fra glødelamper. Men det kan jo ikke nytte at bede om, hensyn til økonomi og miljø vejer tungere en hensynet til lysets kvalitet. Indretningen er selvfølgelig et kompromis, for mig havde det ideelle været at bygge i ét plan, men det er der jo ikke plads til.
Den eneste deciderede kikser er et hjørne af musikafsnittet, hvor bygningens indretning signalerer "kontor - ingen adgang" men hvor der altså er adgang alligevel. Reolerne var valgt med 6 hylders højde visse steder i voksenafdelingen, så er der plads til alle bøgerne, men indtrykket bliver lidt mere kompakt. Farverne er hvide overalt med nistrede gulve og grå reolgavle. Indtrykket bliver en smule klinisk og sterilt, man savner en menneskelig hånd i indretningen og kunst på væggene, men det kan komme.
Alt i alt det et flot nyt bibliotek, som der er al mulig grund til at glæde sig over, både for borgere, personale og politikere.

mandag, september 10, 2007

September udstilling

Efter nogen stilstand og en udflugt til Det høje nord er det på tide at genoptage virksomheden som selvbestaltet kommentator af stort og småt i kunstens verden. Jeg har kort sagt været på udstilling igen. Jeg har været på det gamle rådhus i Thisted for at se Det Ny Kastet's efterårsudstilling. Den bestod at lokale medlemmer af BFK. Dermed er der vel også tale om noget af det bedste, som vi kan mønstre i Thy. Der var en del ok billeder, især Pia Skogberg og Verner Hübert Thobiasen gjorde indtryk på mig. Problemet er måske, især for Skogbergs vedkommende, at det ligner noget jeg har set andre steder. En række mørke ansigter malet med kraftige konturer giver klare mindelser om Trude Sembs ansigter og andre, store malerier med collage-elementer er også noget der vækker mindelser.

Thobiasen kan noget med farver, en række landskaber viser en glæde ved farver i flere lag. Teknikken opfordrer beskueren til at dvæle lidt, for at opdage, at de tilsyneladende kedelige flader er fulde af liv. Alt i alt når vi op på en middel-karakter for udstillingen. I korte øjeblikke kan jeg gribe mig i at have mere ud af arrangementet i Plantagehuset forrige fredag, hvor manglen på talent var så åbenlys, at det var interessant. Middelmådighed er desværre en negtiv karakteristik, når vi snakker billedkunst.