mandag, juni 17, 2013

Kunsten juni 2013




Vi var i Aalborg, på "Kunsten" forleden. Vi nåede netop at se udstillingen med grafitti, som var ganske interessant, men det er ikke ærindet her.
Udenfor så vi den seneste erhvervelse, Olafur Eliassons "Den trekantende himmel". Værket består ganske enkelt af 3 spejle sat op i en ligesidet trekant. OL formår, her som så mange andre gange, at lave en oplevelse ud af ganske enkle ting, som hentet ud af min 7. klasses fysiktimer. Sat op i denne skala er virkningen forunderlig, man er selv med i et kæmpe kalajdoskop.
Lige overfor finder man Jeppe Heins "Water pavillion" som også er ganske enkel opbygget. To cirkler springvand som tænder og slukker på skift og i sektioner, så man kan løbe ind i midten uden rigtig at blive våd. Legebørn i alle aldre kan få timer til at gå her.
Sammenholder man de to installationer melder spørgsmålet sig, om hvad forskellen er fra det rene markedsgøgl. I Tivoli kan man også se en hal med sjove spejle, og springvand man kan løbe igennem ses også hist og her.
Svaret er ikke uvæsentligt. Kunst er vigtigt og fortjener offentlig støtte, hvis kvaliteten er tilstrækkelig høj, mens markedsgøgl som regel er financieret alene af publikum.
Her er det nok kvalitetsforskellen der er den afgørende nøgle. Vi får oplevelser, som er i tråd med markedspladsens, men  programmet bag springvandet er noget mere subtilt og gennemarbejdet end markedspladsens. På sammen måde er spejlene af en god kvalitet, sat op i en stor skala og monteret,  så man får en gedigen visuel oplevelse.
"Kunsten" viser af og til vilje til at komme sit publikum i møde med værker, som alle kan få en oplevelse fra, uden alt formange dybsindige overvejelser. Det skal vi som tilskuere være glade for, det er ikke nogen enkel sag at lave kunst, som både er af høj kvalitet og enkel at forholde sig til.
Det øverste billede er et selvportræt fra "den trekantede himmel", det nederste er et pressebillede af "Water pavillion".  Jeg skrev også om "Water pavillion" i 2011, i øvrigt.

søndag, juni 09, 2013

Perlefiskeren



Jeg har netop været til Sculpture by the Sea, sammen med det halve af Aarhus. Der var mange spændende ting, blandt andet denne flydende udgave af Anchers vejrbidte fisker. Jeg har skrevet om den før som korssting. Denne gang som flydende bolde - deraf navet "Perlefiskeren - hæftet sammen til en farverig gentagelse af det oprindelige oliemaleri.
Man ser her,hvordan et oprindeligt acceptabelt, realistisk  oliemaleri går fra at være god kunst til at være kitsch uden forbehold, for via nutidige kunstneres citat og kommentar til atter at blive til en slags kunst. I dette tilfælde en slags tungen -lige-i-munden kunst, hvor mediet og placeringen er den væsentligste del af udtrykket. Fiskeren er vendt tilbage til havet, kun hans billede består. Eller også har vi et par kunstnere - Ulrik Lund og Bo Molgaard - som ivrigt udforsker et nyt, selvopfundet medium, med en ironisk forholden sig til et billede, som stadig ses i reproduktioner og kopier rundt omkring.
Det ligger i dette værks natur, at det ikke kan forblive der ret meget længere end udstillingen løber, og værdien i værket ligger i overraskelsen over, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Jeg er tilbøjelig til at mene, at dette og mange af de andre værker primært løfter sig i flok. Set hver for sig er det ikke nødvendigvis verdenskunst, men set i sammenhæng  giver udstillingen en ganske unik oplevelse, som det er værd at køre efter.
Udstillingen varer til 30.6.2013