søndag, juni 09, 2013

Perlefiskeren



Jeg har netop været til Sculpture by the Sea, sammen med det halve af Aarhus. Der var mange spændende ting, blandt andet denne flydende udgave af Anchers vejrbidte fisker. Jeg har skrevet om den før som korssting. Denne gang som flydende bolde - deraf navet "Perlefiskeren - hæftet sammen til en farverig gentagelse af det oprindelige oliemaleri.
Man ser her,hvordan et oprindeligt acceptabelt, realistisk  oliemaleri går fra at være god kunst til at være kitsch uden forbehold, for via nutidige kunstneres citat og kommentar til atter at blive til en slags kunst. I dette tilfælde en slags tungen -lige-i-munden kunst, hvor mediet og placeringen er den væsentligste del af udtrykket. Fiskeren er vendt tilbage til havet, kun hans billede består. Eller også har vi et par kunstnere - Ulrik Lund og Bo Molgaard - som ivrigt udforsker et nyt, selvopfundet medium, med en ironisk forholden sig til et billede, som stadig ses i reproduktioner og kopier rundt omkring.
Det ligger i dette værks natur, at det ikke kan forblive der ret meget længere end udstillingen løber, og værdien i værket ligger i overraskelsen over, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Jeg er tilbøjelig til at mene, at dette og mange af de andre værker primært løfter sig i flok. Set hver for sig er det ikke nødvendigvis verdenskunst, men set i sammenhæng  giver udstillingen en ganske unik oplevelse, som det er værd at køre efter.
Udstillingen varer til 30.6.2013


2 kommentarer:

Jesper Hansen sagde ...

Jeg tillader mig at erindre om en af mine yndlingsdrikkeviser - perlefiskerne af Hostrup:
http://www.festabc.dk/frontpage.aspx?id=0&type=1&dbid=3332b913-ddc0-47b3-ad0f-49a5517951ea
Sunget så sent som i onsdags...:)

Billy Salvo sagde ...

Jeg nød det! Så vidunderlig at jeg helt sikkert kommer tilbage igen senere.

Thermoruder | thermo ruder