Kunsten juni 2013

Vi var i Aalborg, på "Kunsten" forleden. Vi nåede netop at se udstillingen med grafitti, som var ganske interessant, men det er ikke ærindet her.
Udenfor så vi den seneste erhvervelse, Olafur Eliassons "Den trekantende himmel". Værket består ganske enkelt af 3 spejle sat op i en ligesidet trekant. OL formår, her som så mange andre gange, at lave en oplevelse ud af ganske enkle ting, som hentet ud af min 7. klasses fysiktimer. Sat op i denne skala er virkningen forunderlig, man er selv med i et kæmpe kalajdoskop.
Lige overfor finder man Jeppe Heins "Water pavillion" som også er ganske enkel opbygget. To cirkler springvand som tænder og slukker på skift og i sektioner, så man kan løbe ind i midten uden rigtig at blive våd. Legebørn i alle aldre kan få timer til at gå her.
Sammenholder man de to installationer melder spørgsmålet sig, om hvad forskellen er fra det rene markedsgøgl. I Tivoli kan man også se en hal med sjove spejle, og springvand man kan løbe igennem ses også hist og her.
Svaret er ikke uvæsentligt. Kunst er vigtigt og fortjener offentlig støtte, hvis kvaliteten er tilstrækkelig høj, mens markedsgøgl som regel er financieret alene af publikum.
Her er det nok kvalitetsforskellen der er den afgørende nøgle. Vi får oplevelser, som er i tråd med markedspladsens, men  programmet bag springvandet er noget mere subtilt og gennemarbejdet end markedspladsens. På sammen måde er spejlene af en god kvalitet, sat op i en stor skala og monteret,  så man får en gedigen visuel oplevelse.
"Kunsten" viser af og til vilje til at komme sit publikum i møde med værker, som alle kan få en oplevelse fra, uden alt formange dybsindige overvejelser. Det skal vi som tilskuere være glade for, det er ikke nogen enkel sag at lave kunst, som både er af høj kvalitet og enkel at forholde sig til.
Det øverste billede er et selvportræt fra "den trekantede himmel", det nederste er et pressebillede af "Water pavillion".  Jeg skrev også om "Water pavillion" i 2011, i øvrigt.