Kaktusser har det med at springe ud om natten. Denne på filmen gør i hvert fald. Jeg havde sat kameraet til, for at lave en fin lille time-lapse film af en udspringende blomst. Men jeg skal raffinere teknikke noget mere, i hvert fald sker der ikke så meget på de to timer jeg har til rådighed for mine eksperimenter. At der dog sker noget kan man se her, hvor vi ser de første og de sidste minutter af processen. Blomsten sprang ud natten mellem lørdag og søndag, og i dag mandag er den allerede faldet.
Når overskriften er stavet med c i kaktus, er det for at gøre reklame for Thisteds store digter, I P Jacobsen. Han skrev en digtcyklus med denne titel. Den kan læses på nettet, ophavsretten er for længst udløbet. Se for eksempel "Arkiv for dansk litteratur", http://www.adl.dk/. Det er et rigtigt godt sted, seriøst og veldokumenteret som man kan forvente, når det Kongelige bibliotek er involveret.
Hvis vi fortsætter reklamen lidt så er http://www.kalliope.org/ også et godt sted til danske digte, igen selvfølgelig med udløbet ophavsret. Endelig skal http://runeberg.org/, som samler nordisk litteratur med frivellig hjælp, nævnes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar