Sommerens udstilling på Kirsten Kjærs Museum omfatter blandt andet et lille antal billeder af Majken Bilgrav Sørensen. Der er tale om fuglebilleder og et enkelt fuglefjelds-ditto. De er malet med brede, kraftige penselstrøg, med et godt blik for farver og former. Som det kan ses på vibe-billedet er det ikke fuglenes anatomi eller flugt der er MBS' hovedærinde, fuglene er en anledning til at fylde en flade med farver og former.
Men trods dette er fuglen fint fanget, i et præcist udtryk. Billederne er ikke så ligetil, som de ser ud, jo færre penselstrøg man bruger, jo mere præcist skal de sættes. Billederne er efter min mening både dekorative og 'holdbare', de kan tåle at blive set igen, uden at man bliver træt af dem.
Det at billederne er dekorative og smukke, er sansynligvis også en forhindring for at kunstneren vinder bred anerkendelse i kunst-offentligheden. Det er meget længe siden, at kritikere og museumsfolk var villige til at acceptere kunst, hvis hovedærinde er et flot, seværdigt billede. Men det kan vi andre jo være ligeglade med, vi kan nyde en kunstner med et sikkert blik og et godt håndelag, når lejlighed gives.
tirsdag, juli 06, 2010
Majken Bilgrav Sørensen
Indsendt af Henrik kl. 21:41
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Her er vi for en gangs skyld enige. Det er nogle rigtigt flotte billeder, hun laver. Og som du skriver; Den slags går ikke på parnasset.
I dag måles en succes jo på evnen til at generere medieomtale - og Majken Bilgrav Sørensens billeder rydder næppe nogen forsider.
mvh
Jesper
Send en kommentar