For øjeblikket debatterer vi butikscenter i Thisted. Spørgsmålet er, om der skal bygges et nyt, stort center i Thisted midtby. Det såkaldte I P Jacobsen Center. Min rygmarvsreaktion er 'åhe nej ikke nu igen'... , Selv om jeg egentlig mener, at klimaet i Thy egner sig vældig godt til indendørs aktiviteter. Måske skyldes reaktionen, at vi har så forfærdeligt lidt held med at skab smukke byrum i Thisted. Mange forsøg og intentioner strander i kompromisser og halve løsninger. Som nu Havnetorvet, som havde alle muligheder for at tilføje byen et godt sted for enden af gågaden. I stedet blev det til nogen få fliser klemt inde mellem to bygninger, som mest af alt minder om maskinhusene til et større landbrug.
Jeg ønsker mig kort sagt, at et nyt butikscenter bliver placeret og formgivet sådan, at Thisteds indre by vinder ved det, også når man befinder sig unden for huset.
fredag, juli 08, 2005
Butikscentre og byrum
Indsendt af Henrik kl. 08:07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Henrik.
Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg synes ideén om et butikscenter LIGE MIDT I BYEN er noget af det mest åndsvage længe. Det handler ikke kun om byens ansigt for mig. Det er selvfølgelig hoved-temaet, men på den anden side handler det også om den måde borgmesteren har håndteret sagen på. Protesterne mod byggeriet på I.P. Jacobsens plads er blevet ignoreret, og ikke blevet taget det mindste seriøst. Det har været hans, og udvalgets beslutning lige fra starten at bygge det skidt, og intet har kunne rokke dem. der har ikke været nogen form for saglig diskussion, og al modstand er blevet latterliggjort og bagatelliseret. Så er der det med bygningerne der skal rives ned... bruuns fødehjem, mf. og I. P. jacobsens navn der skal misbruges til et kapitalistisk(ved godt det er en 70ér kliche at sige)bauhaus-plagiat af en kollos, som kommer til at smadre bybilledet, om ikke helt, så da i hvert fald meget. Og mht. havnetorvet: nu har de tænkt sig at dække de fabriksagtige bygningsfacader med planter og træer, istedet for at komme på en bedre arkitektonisk idé. Og havnen generelt... der skal bygges en ny netto! hvorfor i al verden har man ikke taget højde for noget som helst, og smækket butikscenteret på havnen istedet? det havde hjulpet på det trafiksmæssige problem, og på det by-visuelle.
Man må antage at nogle mennesker i den offentlige sektor er mere stupide end før antaget. Kære Jens Peter jacobsen vender sig for tiden i sin grav.
MVH/Johannes Hallberg
Antikvarboghandler Thisted
Send en kommentar