Came so far for beauty..

Nej, det handler ikke om en gammel Cohen-tour men om roser: Et par poster længere nede har jeg lavet et billede af en blå rose. Det er et manipuleret billede af en "Ingrid Bergman". Nu har jeg imidlertid set noget der er meget tæt på en rigtig blå rose. Den hedder "Rhapsody in Blue" og er nærmest lilla, på vej over i det blå. Mit Canon lommekamera (Powershot s70) fanger heller ikke denne kulør rigtigt tilfredsstillende, men Google billedsøgning har nogen nogenlunde fair resultater. Vi så den i Rosenparken i Ålestrup. Rosenparken er et besøg værd for enhver, der er en smule haveinteresseret. Her kan man se roser i fuld blomst, plantet så de gør sig allerbedst, i store bede med mange planter ved siden af hinanden. Vi lader billedet stå et øjeblik.

Leonard Cohen

Jeg var til friluftskoncert med Leonard Cohen søndag d. 6 juli i Århus. Anmeldelsen i 'Stiften' finder jeg fuldt dækkende, det var en fantastisk koncert. En spinkel, tydeligt ældet mand fyldte rummet ( ja det var udendørs, men hvad siger man ellers?) og havde publikums opmærksomhed i de 3 timer det varede. Han gav mange af sine mest elskede sange, med 'Hallelujah' som et højdepunkt.

Men det jeg ville føje til de mange gode anmeldelser var en kommentar til lyden. For en gangs skyld var den upåklagelig. Lydtrykket ved miksertårnet, hvor jeg stod, var ikke højere end nødvendigt og Cohens stemme var mikset tilpas langt frem i lydbilledet, til at man forstod hvert ord af teksten. Og publikum var der for at høre musik, tydeligvis. Alt i alt en god oplevelse.

Det står i skærende kontrast til min oplevelse på årets Thy Rock. Der var vi gået hen for at høre Runrig. Jeg havde forventet en gang god stadion-rock, men det lykkedes et fordrukket, larmende publikum at ødelægge oplevelsen for mig. Trods et masssivt lydtryk, som mine ører knap nok er kommet sig af, var det umuligt at lade sig opsluge af musikken. Fylderister tumlede rundt og råbte og skreg. Det har været sagt før og lad mig gentage: Thy Rock handler ikke om musik, det er en udvidet byfest. Man går derhen for få nogle bajere i venners lag, og musikken er en biomstændighed.

Luftarkæologi

Denne sommer er velegnet til luftarkæologi på grund af den tørke, vi har haft i forsommeren i maj og juni. Fra en flyvemaskine kan arkæologerne se spor af fortidens bebyggelser. Noget lignende gælder vores have, hvor nogen tidligere på året har tabt sit hjerte.

Fortsat god sommer.

Blå roser

Jeg har netop været ude for at tage nogen billeder af de mange blomster i haven. Endnu en gang har jeg konstateret, at den fløjsrøde "Ingrid Bergman" er meget svær at gengive via det digitalkamera jeg har. Linket viser, at jeg ikke er ene om problemet. Så istedet for at rette lidt på den i billed-programmet, så er den endt med at være blå. Omvendt af den gamle slager.

Nu findes der jo ikke blå roser i virkeligheden, så billedet her viser, at man skal være varsom med at tro på, hvad man ser på fotos nu om dage

Om at rette smed for bager

I onsdags vågnede vi op til, at hele byen lugtede af brand. Jeg sagde straks, at det var det lokale terrornetværk (Midt Vest Bredbånd), som var igang med at svejse deres lyslederkabler. Det viste sig, at jeg var lidt for hurtig denne gang, der var tale om en norsk skovbrand, stor nok til at man kunne lugte den til Thy.

Det der med terrornetværket handler om en særdeles aggressiv markedsføring, kombineret med at vores fortove bliver gravet op og konkurrenternes ledninger gravet over. Der har ikke været nogen bomber endnu.

Investering og kunst

Kristian von Hornsleth er atter fremme i medierne med et nyt kunstprojekt, denne gang om investering i krigsmateriel. Det slog mig, da jeg hørte om det, at emnet har været oppe at vende for nylig. En hurtig søgning på google på "sin stocks" f.eks. afslører i hvert fald, at diskussionen om etik og investering ikke er ny. Der findes endog en investeringsforening (vicefund.com) med det hovedformål at investere i "syndig" virksomhed. Vel at mærke uden distance eller kunstnerisk vinkel, men udelukkende ud fra økonomiske overvejelser, altså fordi det er en god forretning. Herhjemme er diskussionen kendt fra debatten om lægernes investering i tobaksfirmaer og pensionskassernes investering i Burma. Jeg kender folk, som har bevaret idealerne fra dengang man kunne blive bibliotekar hvis man kendte til indholdet af "Grundrisse" og første bind af "Das Kapital". De tager afstand fra investering i produktionsvirksomhed i det hele taget, ud fra overvejelser om at "så er man en slags kapitalist".
Sagen viser v. H's evne som kunstner, nemlig evnen til at fange noget som er oppe i tiden, vende vrangen ud på debatten og præsentere det som kunst. Nutidens kunstner lever først og fremmest af sine gode ideer, nok så meget som af sin kunnen inden for et særligt område. Kr. v. H. er i stand til at præsentere en debat, der er så gammel som pengeøkonomien, som ny og som noget han har opfundet. Det, at det er lykkedes for ham at få projektet søsat med så megen opmærksomhed, gør at man må anderkende ham som en stor samtidskunstner, hvis storhed først og fremmest ligger i evnen til at føre ideer til torvs, nok så meget som i selve de genstande, der er værket. Paradoksalt nok vil de genstande, som er værkets fysiske udtryk (bl.a. bemalede investeringsbeviser), formodentlig vise sig at være en rigtig god investering.

Jørgen Haugen Sørensen: Vidnerne - de andre

Det hører til sjældenhederne at kunst vækker egentligt ubehag hos mig, men det er lykkedes Kunstforeningen Det Ny Kastet i Thisted at skaffe en sådan udstilling til veje. Det drejer sig om Jørgen Haugen Sørensens : "Vidnerne - og de andre". Her er menneskeskikkelser med blodige åbninger i stedet for ansigter, her her dyr -hunde- som sønderriver hinanden, her er menneskelegemer delvist brændte på metalriste. Her er alt i fysisk fornedrelse af menneske- og dyrekroppe. Det meste i brændt ler, enkelte figurer i bronze. Alt i en grad af stilisering, som tjener til at fremme fantasiens videre bearbejdning af værkerne. De stærke indtryk, som udstillingen giver betyder, at JHS er at regne som en mester inden for sit fag, han formår at ramme beskueren hårdt og rent med sine værker. Muligvis får JHS fortalt nogle nødvendige sandheder om at menneskelivet, men han levner ikke meget håb i sine værker.

Når beundringen og ubehaget har lagt sig, kan jeg ikke lave være med at spekulere på, hvad man skal stille op med disse værker, jeg ville personligt betakke mig for at have dem stående. Der vil selvfølgelig være et museum eller to, som er nødt til at anskaffe nogle af dem, deres kvalitet taget i betragtning. Alt i alt bør vi ved lejlighed undersøge, om de ubehagelige fortællinger, som JHS og mange andre af tidens store billedkunstere har på hjerte, er bedre tjent med at blive fortalt i direkte tale, så man kan forholde sig til sagen og måske ændre på den også.

Humor i Kunsten

Kunst er tit noget meget alvorligt og selvhøjtideligt, men af og til er der plads til humor og selvironi. Dette "Afrikanske Rensdyr" fangende vi på Aros på udstillingen "Fun Fun Fun". En lille udstilling af en privatsamlers samling af nutidskunst. Udstillingen slutter snart, se den inden den er forbi.

Papirklip

På Skovgård Museet i Viborg kan man for tiden se en spændende lille udstilling med papirkunst. Ikke værker på papir, med med papir som medium, altså (bl.a.) papirklip. Der er for eksempel Peter Callesens fine, sirlige udklippede og foldede figurer. Som vor barndoms ridderborge har han klippet og limet figurer med uhyre tålmodighed. På billedet ses en detalje af "Three angels trying to escape their drawing". Englene er i gang med at flytte sig fra to til tre dimensioner. Det er lykkedes for den første, de to andre følger efter, må man tro. Papirets lethed og det at det oprindelige papirark indgår i værket, føjer nærmest liv til hans værker, især er englene overbevisende. Den engel, som er undsluppet de to dimensioner, flyver med den ene hånd strakt frem, i en position, som giver mindelser om Superman. Mistanken vækkes ved denne ironisering til at kunsterens primære ærinde er at demonstrere sin virtouose beherskelse af materialet. Men kun mistanken, værket rækker ud over den dygtige håndtering af kniv og papir. Papirets skrøbelighed gør ikke Callesens værker flygtige, på den måde snyder de, man oplever dem som faste og bestandige, selv om de næppe er det. Marianne Grønnows Nightfall er nok udstillingens hovedværk. Ti forskellige sorte rosetter fremstillet massevis og ophængt, så de dominener det rum de hænger i. De passer netop til titlen, den sorte nat falder på, men inden den er her, kan man glædes over, hvordan lys og skygge spiller, og hele tiden ændres, i takt med papiret bevægelser.

Marna Rix

Lige nu er der mulighed for at se en række store, flotte, halv- abstrakte landskabsbilleder af Marna Rix på Heltborg museum. De er i hendes kendte stil, med anelser og antydninger og lag af farver som skifter udseende med lyset. Billederne er malet til denne ophængning og de gør sig godt på stedet. Ros til Sydthy kunstforening for denne udstilling

Krokus

Lige nu blomstrer det lange bånd af blå krokus, som omkranser Thisted kirke. Så er foråret ved at være på vej. Rågerne i skoven har længe givet deres hæse skrig fra sig, og inden længe går den lokale skytte igang med det sisyfos-arbejde det er at forsøge at begrænse deres antal.

Cronhammar med videre

De sidste par dage har budt på vidt forskellige kunstoplevelser. Torsdag var vi i Ålborg på Nordjyllands Kunstmuseum, hvor vi så Ingvar Cronhammars "Ballroom". Som så mange af hans installationer er den stor og imponerende. Den står bare midt i rummet, som det eneste, og ser ud som om mørke kræfter har anbragt den der, med hensigter som man roligt kan være bekymret for. Materialerne er mahogni, gummi sort glas og fine plexiglas-strenge som indmad. Der kan ikke holdes noget fornuftigt bal derinde. Nå, Cronhammar kan man læse om så mange steder.




Den lokale avis gjorde os opmærksom på et noget mindre værk, denne mand af papmache og kaninskind opstillet i skovbrynet. Den er også pludselig dukket op, helt bogstaveligt, der er ingen der har lagt navn til den. Den står i skovbrynet ved Egebaksandevej.

Lidt længere henne, i Fadddersbøl stod bl.a. disse tre store masker, også uden forklaring i øvrigt. De står ved en landejendom og kigger tomt på landevejen, men kunstneren havde ikke sat noge form for skilt op, hverken ved værkerne eller ved ejendommen. Tre værker i tre vægtklasser, som kun har det tilfælles, at de efterlader en med ubesvarede spørgsmål.

Den banale hverdag

Hvor banalt kan et problem blive, før man lissom mister retten til at beskrive det, uden at fremstå som krakilsk og smålig?
Meta-problemet er sjovere end selve problemet. Overvejelserne udspringer af mit just overståede besøg i vort lokale Superbest. Butikken har den ene fordel, at den ligger lige i nærheden. Bortset fra det er det gået slemt tilbage for nærbutikken her på det sidste. For et års tid siden kom er nye ejere, som straks udvidede butiksarealet. Før ejerskiftet var det ganske rigtigt en lidt klemt butik med alting stablet op hist og her, men jeg tænkte aldrig nærmere over det, jeg handlede der bare. Nu er der tale om en væsentlig større butik, som jeg altid går lidt ærgelig fra. Hver eneste gang jeg er der, er der varer, som ikke er prismærket, hvor jeg enten må spørge efter prisen eller lade dem ligge. Og ofte mangler helt banale varer. I torsdags var jeg nede at handle, og måtte undvære min sædvanlige kaffe, Merrild Noir, som efter min mening er et godt kompromis mellem pris og kvalitet. Tilbage var deciderede special-produkter og væmmelig discount-kaffe. Nå det er hvad der kan ske, vi klarede os gennem weekenden og nød den håndplukkede øko-kaffe fra Kilimanjaros skråninger.
Tænk sig: I dag var der stadig ingen Merrild Noir og hvad værre er, heller ingen Thy Pilsner i hele kasser. Enhver kan nu se, at vi bevæger os fra let irritation til mindre katastrofer.
Jeg kunne selvfølgelig stemme med fødderne og køre tværs gennem byen til en mere proffessionelt drevet butik, men hvis alle gør det, mister vi jo vores nærbutik. Jeg kunne også klage til personalet eller ledelsen, men helt ærligt, vi kender godt de typer, der altid brokker sig over deres nærbutik.
I stedet må vi glæde os at det, som faktisk fungerer, selv om det er slemt at skulle klare sig med De forenede bryggeriers triste undskyldning for en øl.

Art Herning 2008

Vi er netop kommet hjem fra Art Herning 2008. Jeg skal ikke skrive så meget om arrangementet ud over at der er et generelt kvalitetspræg, selvfølgelig med kunst som det er praktisk muligt at sælge til private. I øvrigt også en provokatør som Jens Galschiøt. Mange genrer og mange prisklasser var repræsenteret. Mest interessant fandt jeg Lise Malinovsky og Frodo Mikkelsen. Ja, de er langt fra hinanden, men alligevel. LM kan noget med farver og FM kan noget med fortællende billeder.
Jeg var som altid ved at gå bag over over priserne på Cobra- malerier. Galleri Lien var repræsenteret med en fin stand med både Jorn og Carl Henning Pedersen. Jeg skal vare mig for en diskussion at deres kvaliteter og betydning, men der var priser på 1.4 mill og 1.2 mill gode danske kroner. Det gælder dem som så mange andre - tænk hvis man havde købt i tide.
Videoen viser en lille ting jeg faldt for. En bordtennisbold, som bliver blæst rundt og rundt i manegen, indtil nogen slukker for strømmen. Jeg fik ikke fat i kunstnerens navn.

Biblioteker, skønlitteratur og fremtiden

Her kan man nu se den seneste udvikling i debatten. De skønlitterære forfattere er som så ofte før på kant med biblioteksvæsenet. Diskussionen stammer som minimum tilbage til Thit Jensen, og spørgmålet er, om bibliotekerne gavner eller skader danske skønlitterære forfattere. Vi har tidligere haft debatten om "den smalle bog" sidst i 80'erne og først i 90'erne. Dengang blev sagen undersøgt ganske grundigt, og konklusionen var, lidt hårdt trukket op, at hovedbibliotekerne faktisk har eksemplarer af endog meget smalle bøger på hylden. Sagt direkte: du kan gå ind på et dansk hovdbibliotek og tage de ønskede smalle titler ned af hylden. Ganske vist har tiderne ændret sig, bibliotekerne fokuserer mere på læseværdige titler, men samtidig er der sket en reduktion i antallet af hovedbiblioteker, så konklusionen gælder stadig: Dansk litteratur kan hentes ned fra hylden på dit hovebibliotek.
Det gælder også de forfattere, som har litterær kvalitet uden at de af den grund er storsælgere.Folkebibliotekerne er nemlig en sag mellem befolkningen og kommunerne, vi skal formidle litteratur, vi skal ikke være økonomisk fundament for de skønlitterære forlag. Og mange af vore lånere er vilde med at blive præsenteret for litteratur, som de ikke vidste noget om i forvejen, men som man kan falde over på biblioteket. Så på den måde får publikum stadig adgang til smal litteratur, også efter de nødvendige ændringer i indretningen af dette eller hint bibliotek.

Den nævnte artikel ridser en anden og alvorligere kulturkamp op. Ellen Trane Nørby citeres for: bibliotekerne..."skal ikke udvikle sig til web-cafeer, som konkurrerer med det kommercielle marked." Her er der for alvor problemer for en fremtidig biblioteksudvikling. Bibliotekerne er realiseringen af en fri og lige adgang til viden og information, og hvis vi ikke må bruge de kanaler og de medier, som hører tiden til, er bibliotekernes rolle for alvor truet. Vi må holde fast i, at bibliotekerne har en central rolle i dansk demokrati, en rolle som ikke bør hindres af et overdrevet hensyn til det for Venstre så hellige "frie marked"

Avisartikel i Politiken web 5.1.08
Japsen, Anne Lise: Biblioteket og den gode bog, 1992
Secher, Claus: Bibliotekernes og lånernes skønlitterære bogvalg , 2000

Det døende bibliotek

Denne, for en bibliotekar dramatiske overskrift, kunne man se i dagens Jyllandspost - web-kultursektionen. Se her. Problemet er, at der jo er en hel del rigtigt i det der står, det skulle også bare mangle, når biblioteksstyrelsen står bag.
Værre bliver det af, at de digitale medier, som nogen ser som en slags redning i løbet af få år vil forsvinde til fordel for kraftige online forbindelser med mulighed for at downloade indholdet, når man skal bruge det.
Hvis vi tager det med bøgerne først, så varer det nogle år, inden folk mister glæden ved en bog af papir, som man kan tage med alle steder, bladre i osv. Biblioteksbøger har endvidere et par fordele. For det første kan man komme af med dem igen og låne nye, for det andet kan man låne alle mulige bøger, også gamle bøger, som for længst ikke lagerføres i boghandelen. Faktisk kan man låne det meste af, hvad der nogen sinde er blevet udgivet. Man skal ikke fortvivle, bare fordi ens lokale bibliotek har flyttet de ældste og grimmeste bøger ud i en lade ved Thisted, man kan finde dem igen, hjemme fra stuen via bibliotek.dk
Tilbage er så blot at finde ud af, hvad vi skal bruge alle de flotte huse og de biblioteksansatte til. I bibliotekskredse snakker man af og til om det tredie rum. Prøv selv at se i Google. For sprogligt interesserede, prøv forskellige stavemåder. Jeg ser frem til nogle konkrete bud på et bibiotek med få bøger, ingen cd'er og dvd'er, men med masser af rum, og ansatte som gør... ja hvad? F.eks. vejleder netbrugere?

Dynamisk indhold i Powerpoint præsentationer

Vi tager lige et indlæg om noget helt andet.

Lige for tiden har biblioteksverdenen fået øje på storskærmene, og de hærger de større folkebiblioteker. Der en visse omkostninger ved at få sådan en sat op, og anskaffelse af selve skærmen er måske det mindste. Der skal indhold på, og helst noget der ser fancy ud og fanger den travle låners blik. Til det formål kan man hyre et team af udviklere og grafikere til en heftig timeløn, eller man kan satse på storebror DBC's standardprodukter. Er man et nærigt eller fattigt bibliotek kan man hurtigt falde tilbage på MS Powerpoint til den slags formål. Det kan se rigtigt nydeligt ud, det kan endog bevæge sig til overmål, og det er knap så krævende at arbejde med som Adobe Flash. Problemet opstår, når man gerne vi præsentere et dynamisk indhold. En hurtig Google søgning afslører, at der kan blive tale om tilkøb af plug-in programmer, hvis man vil inkludere f.eks. sin egen hjemmesides nyhedsdel. Det er nemt nok at sætte et screen-dump ind, men hvis indholdet skal opdateres med hjemmesiden er det noget andet.Der er imidlertid en workaround, som det hedder nu om dage. Powerpoint 2007 indeholder en facilitet til at eksportere en præsentation som html. Først laves en selvkørende præsentation, med et tomt slide til at indsætte sit dynamiske indhold i, så eksporterer man til html. Husk at tilvælge animationer i opsætningen af eksporten, giv dig tid til at prøve dig frem. Når ekporten er en realitet, står man med temmelig mange små filer, heriblandt én html fil pr slide. Find nu det tomme slide og luk html filen op i en tekst-editor. Body-sektionen er tom, og her kan man så indsætte sit indhold med "iframe" tag'en. Den kan positioneres med et lille inline-stylesheet og position kommandoen. Hvis du koordinerer hjemmeside indholdets udseende med præsentationens har du nu en smuk, selvkørende præsentation med dynamisk indhold.

Bruno Kjær: De lyttende

Hvad mon de lytter efter? Vi var i Nibe for at se installationen "De Lyttende" i jollehavnen. Værket består af 14 blå flamingo-hoveder med to små klokker, som efter sigende ringer i blæsevejr. Med til værket hører, at man ikke kan vide, hvor det befinder sig. Kunstneren flytter det med jævne mellemrum. Man kan dog se placeringen på Nordjyllands Kunstmuseums hjemmeside.

Umiddelbart kan jeg godt lide værket, det får en til at tænke efter og undre sig. Trods deres placering i vandskorpen er de ikke ved at drukne eller i knibe, de er blot opmærksomme på et eller andet. Om det så er stor kunst vil vise sig. Når den første overraskelse har lagt sig, er der mest undren tilbage. Der åbnes ikke for dybere forståelser af noget, men man har haft en god oplevelse.

Om fotografi og blogs

Som man kan se på denne blog, er en del af illustrationerne taget med min Nokia mobiltelefon. Dette til trods for, at jeg har et udmærket digitalkamera,med 7 megapixel og alle mulige funktioner. Det er endda ikke større, end at jeg godt kunne have det med uden at det fylder eller er i vejen. Men de betingelser man har, når man viser billeder på bloggen gør, at de fordele som digitalkameraet har stort set går tabt. Billederne bliver små og en smule gnidrede under alle omstændigheder.
Jeg kan oven i købet gribe mig i at foretrække Nokia-billederne. Efter en omgang i billed-programmet for at fjerne digital støj får de et svagt slør, sådan lidt æterisk. I det hele taget har betingelserne for fotografering ændret sig med først de digitale kameraer og dernæst de allesteds nærværende mobiltelefoner med kameraer. Fænomenet med altid at have et kamera af tvivlsom kvalitet på sig har en før-digital forgænger i Lomografiet, som var en "bevægelse" i 80'erne og 90'erne baseret på et billigt og rigtig dårligt russisk lommekamera. Selve "bevægelsen" er vel næsten uddød, men ideen med altid at have et kamera, som man hurtigt fyrer af uden tanke for komposition og belysning er fortsat med mobiltelefonen. Se også Google.

Multhy Mini 2007

Jeg nåede som sædvanligt ikke ferniseringen sidste fredag, men nu er det lykkedes mig at se årets Multhy mini udstilling. Det var en rigtig fin udstilling med rigtig mange forskellige billeder, hvor af mange var rigtig gode. Der var både klassisk, nonfigurativt maleri og mere motivbasere malerier samt ikke mindst nogen af de yngre fantasifulde, eventyrlige malere. Udstillingen kan varmt anbefales, hvis du tilbringer weekenden i nærheden. Billedet forestiller et stykke keramik fra udstillingen. Se mere på kunstforeningens hjemmeside