Indigo Richards i Thisted

Jeg har netop været på Thisted gamle rådhus, hvor kunstforeningen Det Ny Kastet holder udstilling med Indigo Richards. Billederne er store, til dels abstrakte, med mindelser om forstørrelser af plantedele. Nogle af dem er delvis overmalede med sprøjt af fortyndet hvid maling, og andre er opbyggede af lag af stærkt fortyndede farver. Billederne er af den slags, der fanger dit øje og giver dig noget at kigge på med de mange farvelag, de tydelige penselstrøg og antydningen af referencer til plantedele.

I den medfølgenede folder fortæller kunstneren om sin inspiration fra 50'ernes amerikanske abstrakte malere. Der er helt sikkert noget at se på, og når jeg alligevel ikke kan lide dem, er det formodentlig fordi de er lidt for ivrige efter at behage. Indigo Richards passer ind i en tidstypisk kunst, hvor de mest banale billeder fås hos Ide-Møbler og de lidt mere raffinerede hos de akademiuddannede kunstnere på de rigtige gallerier. Alle billeder med et behageligt udtryk, men også billeder, som ikke stiller krav til dig eller vækker til eftertanke. Billeder, som ikke ville genere nogen, hverken når de hænger på en sygehusgang eller på den nærmeste cafe. Jeg har ikke noget mod behagelige billeder, men de må gerne vække noget i mig ud over at give mit øje hvile og ud over at fjerne angsten for den tomme væg.

Lokal kunst

På min daglige vej til arbejde kommer jeg forbi et trekantet grundstykke beliggende ud mod Østerbakken. Det er ligesom blevet til overs, da man anlagde det kvarter, vi bor i. Her har der indtil for nylig stået et mindre løvtræ, men pludselig en dag opdagede jeg, at nogen havde fældet det. Det havde været fældet et stykke tid, da jeg så det, for bladene var blevet brune. Der var ikke tale om at byens gartnere havde været i gang, for træet var skåret over i en meters højde og stammen havde fået lov at blive liggende. Hvem der har fældet det kan man gætte på, der er ikke nogen, som har fået en bedre udsigt ud af det, så nogen har blot givet deres destruktive trang frit løb. Nu er der imidlertid sket noget. Stammen er fjernet, og den resterende stub har fået lov at blive stående, med et fint lille juletræ skåret ud med motorsav. Tillykke til den anonyme kunstner, som har fået noget fint ud af en meningsløs vandalisme.

Kirsten Kjærs Museum

Der er ikke mange steder i Thy, man kan dyrke sin interesse for billedkunst, hvis man med kort varsel beslutter sig for at ville ud at se på billeder. Kirsten Kjærs museum er et af stederne. På Langvadvej, ikke langt fra Frøstrup, ligger et underligt hus, som gennem årene har vokset sig stort ved flere knopskydninger. Den permanente samlig udgøres af Kirsten Kjærs malerier, mest portrætter af folk hun mødte gennem sit lange, omskiftelige liv.
Vigtigst for mig er nu de skiftende særudstillinger, hvor man kan stifte bekendskab med kunstnere, som oftest hører til uden for de mest etablerede cirkler, men som alligevel besidder sikre, kunstneriske kvaliteter. De to bestyrere, Harald Fuglsang og John Anderson har et sikkert øje for, hvad der er værd at vise. Især har de givet mange østeuropæere og russere lejlighed til at udstille. Uden at jeg ved meget om det, ser det ud til at tradition og uddannelse som kunstner er meget anderledes øst for det gamle jerntæppe end her i Danmark. Især er østeuropæerne ikke bange for at vedkende sig, at de forholder sig til verden uden for dem selv, og altså maler efter motiv. På billedet kan man ane Zura's dystre verden.Kirsten Kjærs museum er bestemt en køretur værd, også selv om man ikke bor i Thy.

Skive har fået nyt bibliotek

Tillykke til Skive by og til Skive Bibliotek med de nye lokaler. Det må siges at være et heldigt gennemført projekt. Alene det at kunne bygge nyt og tilstrækkeligt stort i midtbyen er et kunststykke, og jeg skal ikke skjule min lette misundelse. Min hjemby Thisted har netop skrinlagt planerne om et kulturhus på havnen.
Nem adgang for borgere og brugere er vigtigt, også i denne sammenhæng, og der er gåafstand til hvad man måtte have af ærinder i Skive i øvrigt.
Lokalerne er smukke, med en central skakt som giver ovenlys, så længe det er daglys. Jeg har ikke været der efter mørkets frembrud, men jeg vil uden tvivl savne lys fra glødelamper. Men det kan jo ikke nytte at bede om, hensyn til økonomi og miljø vejer tungere en hensynet til lysets kvalitet. Indretningen er selvfølgelig et kompromis, for mig havde det ideelle været at bygge i ét plan, men det er der jo ikke plads til.
Den eneste deciderede kikser er et hjørne af musikafsnittet, hvor bygningens indretning signalerer "kontor - ingen adgang" men hvor der altså er adgang alligevel. Reolerne var valgt med 6 hylders højde visse steder i voksenafdelingen, så er der plads til alle bøgerne, men indtrykket bliver lidt mere kompakt. Farverne er hvide overalt med nistrede gulve og grå reolgavle. Indtrykket bliver en smule klinisk og sterilt, man savner en menneskelig hånd i indretningen og kunst på væggene, men det kan komme.
Alt i alt det et flot nyt bibliotek, som der er al mulig grund til at glæde sig over, både for borgere, personale og politikere.

September udstilling

Efter nogen stilstand og en udflugt til Det høje nord er det på tide at genoptage virksomheden som selvbestaltet kommentator af stort og småt i kunstens verden. Jeg har kort sagt været på udstilling igen. Jeg har været på det gamle rådhus i Thisted for at se Det Ny Kastet's efterårsudstilling. Den bestod at lokale medlemmer af BFK. Dermed er der vel også tale om noget af det bedste, som vi kan mønstre i Thy. Der var en del ok billeder, især Pia Skogberg og Verner Hübert Thobiasen gjorde indtryk på mig. Problemet er måske, især for Skogbergs vedkommende, at det ligner noget jeg har set andre steder. En række mørke ansigter malet med kraftige konturer giver klare mindelser om Trude Sembs ansigter og andre, store malerier med collage-elementer er også noget der vækker mindelser.

Thobiasen kan noget med farver, en række landskaber viser en glæde ved farver i flere lag. Teknikken opfordrer beskueren til at dvæle lidt, for at opdage, at de tilsyneladende kedelige flader er fulde af liv. Alt i alt når vi op på en middel-karakter for udstillingen. I korte øjeblikke kan jeg gribe mig i at have mere ud af arrangementet i Plantagehuset forrige fredag, hvor manglen på talent var så åbenlys, at det var interessant. Middelmådighed er desværre en negtiv karakteristik, når vi snakker billedkunst.

Tromsø

T er fuld af gamle træhuse. Dette fra hovedgaden.

Dette og det foregående indlæg er blot for at demonstrere, at man kan bruge sin mobiltelefon til at blogge med

Vs:Tromso

Her regner det

Thisted

Thisted midte er bogstaveligt talt et hul i jorden.

Ovenstående viser, at jeg nu kan blogge fra min mobiltelefon.

Det viser også, at det kommende J P Jacobsencenter er godt undervejs. Hele midtbyen er gravet op. Selv om billederne ikke tyder på, at centeret bliver en arkitektonisk perle, så venter vi alle på at de bliver færdige. Betænkelighederne ved den megen trafik og byens øvrige handelsliv snakker vi ikke om her, selv om der skal være plads tl bekymring.

Om ingenting

Hej
Kære tålmodige fanskare. denne blog er ligsom gået i stå. Jeg har ikke fået skrevet noget om Uncertain States på Herning kunstmuseum, som ellers var ganske spændende. Og dette skriver jeg mest for at tjekke, at jeg kan gøre det inde fra den virtuelle fæstning, som Thisted Kommunes firewall udgør.
Jeg vender tilbage efter sommer.

Egne værker

Jeg vover nu springet og udstiller selv. To små akryl-malerier. Det sker hos Galleri Torrild (ved HK's hus), hvor der er åbent hus lørdag d. 2.11. 06 kl. 12-16 og igen fredag d. 8.12.06 kl. 14-17. Kryds fingre.

Christiansø

Nylig hjemkommet fra ferie er jeg klar med en anbefaling af Johannes Larsen-museets særudstilling om Christiansø. sammensætningen er ganske omfattende, og den giver et hodt billede af den aktivitet, der har været omkring øen. Gennem årene har øen tiltrukket en række betydningsfulde danske malere, og vi får på den måde disse maleres opfattelse af det samme område. I museets pressemeddelse kan du selv læse mere. Det tilhørende katalog "Sommerskær" kan du bestille på bibliotek.dk

Grøn Koncert/Nephew

Jeg var til Grøn Koncert i går. Vejret var herligt, 28 grader og en let brise til at køle af. Ud på eftermiddagen kom Nephew på. Af hensyn til mine ører - If its too loud osv. - holdt jeg mig på afstand af scenen. Og så kan man ved hjælp af et fremragende PA anlæg opleve en koncert med en flok små prikker langt væk. De gjorde det rigtig godt, de levede fuldt op til ønsket om at være Kliche tilsat "family values", klædt ens i khaki-skjorter og med et super tjekket lysshow. Men det er lidt surrealistisk at være til havefest med et stort stereoanlæg og en fladskærm, som jeg tror viste,hvad der foregik på scenen. Alt i alt er det nu et fedt band. Dagen blev dog først og fremmest reddet af Anden med band, som var tjekket, både med hensyn til tekst og musik.
Det eneste problem med GK er, at man må nøjes med Tuborg som eneste øl, men det går jo også nok

Skagen 17-07

Så er jeg tilbage efter en lille pause. Jeg var på en endags-udflugt til Skagen i går. vi så museets udstilling om nordiske kunstnerpar. Ganske spændende, bl.a. stiftede jeg bekendtskab med et svensk par, Sigrid Hjertén og Isaac Grünewald. De var noget yngre end skagensmalerne, og viser tydeligt hvor meget der skete i kunstverdenen omkring år 1900. Uanset hvor meget jeg holder af skagensmalerne, så peger deres kunst ikke fremad i det 20. århundrede.
Det var også sjovt at se de originale akvareller til de Carl Larsson billeder, som man kender til lidt over kvalmegrænsen fra utallige reproduktioner.
Endelig var det spændende at se Galleri Tavi, som har nogle enorme udstillingslokaler på havnen, med en omfattende udstilling af f.eks. Poul Gernes. Jeg ønsker Tavi held og lykke med de nye lokaler og glæder mig til at komme igen.

Egen Samling Thisted gl. Rådhus

Jeg har lige været inde at se Thisted Kunstforenings udstilling af egne værker. Værker som er anskaffet i forbindelse med udstillinger de senere år. Udstillingen vidner om, at bestyrelsen gør sig hæderlige anstrengelser for at vise, hvad der rør sig i dansk kunst, men også om at rigtig god kunst koster penge, som kunstforeningen måske ikke har til rådighed. I hvert fald er der ikke mget at falde i svime over, men dog enkelte perler, som et glasfad af Trondur Patterson. Han kan virkelig noget med mørke farver og glas. Udstillingens værker er gengivet på www.detnykastet.dk

Multhy-Mini og Nordjyllands Kunstmuseum

Multhy-Mini I Thisted er en udstilling, hvis fællesnævner er, at kunstnerne kan og vil producere i små formater til overskuelige priser. Der er mange gode billeder, ikke mindst fra kunstnere, som fortrinsvis er kendt i lokalområdet. Udstillingen varer til d. 18.12.05, og der er kun åbent i weekenden.
På Nordjyllands Kunstmuseum gik vi ind for at se Carla Thonsgaards billeder i en retrospektiv ophængning. Man bliver altid glad og og godt humør af hendes naive-naivistiske billeder, men ligesom med bolcher er det kun sødt og sjovt, og man får også snart nok igen.
Så er der anderledes saft og kraft i Artapestry, som vist er en nyskabelse. (Tapestry triennalens hjemmeside er lidt uoverskuelig). Her vises vævekunst fra hele Europa, og der virkelig noget at komme efter. De udvalgte kunstnere formår at bruge et langsomt og svært medium til et fuldgyldigt, nutidigt kunstnerrisk udtryk, rækkende fra et naturinspireret, figurativt billede af en ildtorn-busk, via samfundskritiske kommentarer til det rent abstrakte, båret alene af af farver og former. Der er tale om en positiv overraskelse, især fordi Nordjyllands Kunstmuseum på det sidste har været lidt overstrålet af f.eks.Aros.

Chagall på Arken

Så fik jeg også set Chagall udstillingen. 186 værker, dog lang mest grafik. Men jeg fik i hver fald et indtryk af Chagall i virkeligheden. Som altid er der væsentlig forskel på, om man ser et værk som reproduktion eller om man ser det rigtigt. Desværre var også oliemalerierne vist i kunstlys, men det må vi vel leve med. Dagslys er alligevel sparsomt på denne årstid.
At jeg så aldrig bliver fortrolig med Chagall er en anden sag. F. eks billedet bryllup som viser et brudepar, med deres kommende barn tegnet ind i bruden. Grundfarven er mørk og dyster, bag dem lys fra måske strålekastere og over dem en engel med blodrøde vinger. Bagerst en lille spillemand, som ikke formår at opveje den dystre stemning fra et bryllup på 1ste verdenskrigs baggrund. For mig er det et meget litterært billede, som kun åbner sig i kraft af mere eller mindre vidtgående tolkninger af billedets enkelte elementer.
Jeg bekender mig klart til billeder, som fungerer i kraft af farver, former og motiv, og som kan ses og nydes, uden en detaljeret baggrundsviden om malerens baggrund. Men alt i alt er udstillingen et sus fra den internationale kunstverden.
Og nu ved vi så også, at man fint kan køre til Kbh. og hjem igen til Thy på en dag.

HCA på AROS

Det er godt nok længe siden. Men jeg har lige været i Århus for at se Fairy Tales Forever. HVem skulle have troet, at en kunstudstilling i anledning af vi ved nok hvis' 200 årsdag kunne være noget særligt. Men her noget at se på. Eventyr og det eventyrlige er bredt defineret, og den får alt hvad den kan trække. Se selv udstillingen, inden det er for sent.

Hip Hip Hurra

Vi har netop være på Skagen, hvor vi så udstillingen " at male sit privatliv". Kombinationen af regnvejr og og ferie-højsæson er virkeligt noget, som fremmer kunstinteresse og museumsbesøg. Og det er der ingen grund til at kimse ad. Især Krøyers "Hip Hip Hurra" er et betagende billede. Hos Krøyer finder man det malermæssige mesterskab kombineret med gengivelsen af livets solside. Selv om vi godt ved, at tingene var og er anderledes for Krøyer og for os, så drømmer man sig for en stund til det gode liv i festlige venners lag.
Af og til savner man en nutidig kunstner, der tør formulere drømmen om det gode liv frem for kritikken af det eksisterende.

Butikscentre og byrum

For øjeblikket debatterer vi butikscenter i Thisted. Spørgsmålet er, om der skal bygges et nyt, stort center i Thisted midtby. Det såkaldte I P Jacobsen Center. Min rygmarvsreaktion er 'åhe nej ikke nu igen'... , Selv om jeg egentlig mener, at klimaet i Thy egner sig vældig godt til indendørs aktiviteter. Måske skyldes reaktionen, at vi har så forfærdeligt lidt held med at skab smukke byrum i Thisted. Mange forsøg og intentioner strander i kompromisser og halve løsninger. Som nu Havnetorvet, som havde alle muligheder for at tilføje byen et godt sted for enden af gågaden. I stedet blev det til nogen få fliser klemt inde mellem to bygninger, som mest af alt minder om maskinhusene til et større landbrug.
Jeg ønsker mig kort sagt, at et nyt butikscenter bliver placeret og formgivet sådan, at Thisteds indre by vinder ved det, også når man befinder sig unden for huset.

Manderlay

Lars v. Trier genbruger metoden fra 'Dogville' til et opgør med.. ja med hvad. Mest vel med viljen og lysten til at påtvinge andre en frihed, de ikke har bedt om. Så det er virkelig en skam, at der er kommet en gabende kedsommelig film ud af det. Uanset hvor megen velvilje jeg mobiliserer, så mangler jeg bl.a. Nicole Kidmans spil og fornemmelsen af noget nyt og originalt. Jeg mener - vi har jo set skuespil på næsten ingen kulisser, filmet bevidst rystet. Vi ser frem til v. Triers næste, for der ingen tvivl om, at han stadig er den største i dansk film