Investering og kunst

Kristian von Hornsleth er atter fremme i medierne med et nyt kunstprojekt, denne gang om investering i krigsmateriel. Det slog mig, da jeg hørte om det, at emnet har været oppe at vende for nylig. En hurtig søgning på google på "sin stocks" f.eks. afslører i hvert fald, at diskussionen om etik og investering ikke er ny. Der findes endog en investeringsforening (vicefund.com) med det hovedformål at investere i "syndig" virksomhed. Vel at mærke uden distance eller kunstnerisk vinkel, men udelukkende ud fra økonomiske overvejelser, altså fordi det er en god forretning. Herhjemme er diskussionen kendt fra debatten om lægernes investering i tobaksfirmaer og pensionskassernes investering i Burma. Jeg kender folk, som har bevaret idealerne fra dengang man kunne blive bibliotekar hvis man kendte til indholdet af "Grundrisse" og første bind af "Das Kapital". De tager afstand fra investering i produktionsvirksomhed i det hele taget, ud fra overvejelser om at "så er man en slags kapitalist".
Sagen viser v. H's evne som kunstner, nemlig evnen til at fange noget som er oppe i tiden, vende vrangen ud på debatten og præsentere det som kunst. Nutidens kunstner lever først og fremmest af sine gode ideer, nok så meget som af sin kunnen inden for et særligt område. Kr. v. H. er i stand til at præsentere en debat, der er så gammel som pengeøkonomien, som ny og som noget han har opfundet. Det, at det er lykkedes for ham at få projektet søsat med så megen opmærksomhed, gør at man må anderkende ham som en stor samtidskunstner, hvis storhed først og fremmest ligger i evnen til at føre ideer til torvs, nok så meget som i selve de genstande, der er værket. Paradoksalt nok vil de genstande, som er værkets fysiske udtryk (bl.a. bemalede investeringsbeviser), formodentlig vise sig at være en rigtig god investering.